Inter-mezzo

Indre lederskab
skabende ledelse

Ledelsesuddannelse - Kompasset som redskab til at mestre ledelseskunst

Stærk ledelse starter indefra

Indre ledelse er forudsætning for, at det ydre lederskab kan blomstre. Alverdens ledelsesredskaber gør dig ikke nødvendigvis til en god leder. Ledelsesudvikling forudsætter selvudvikling, og må gå hånd i hånd med organisationsudvikling.

Det er ledelseskunst med udgangspunkt i mennesket. Og det er essensen i denne ledelsesuddannelse.

Tilmeld dig uddannelsen her

Led indefra. Virk udadtil.

Balance skaber bærekraft

Køb Bogen

Baggrund for uddannelsen

Indre lederskab – skabende ledelse blev udviklet i årene 2012-13 sammen med musiker og pædagogisk leder, Jakob Bønløkke, med det formål at skabe en uddannelse, der tager udgangspunkt i mennesket. Med en mangeårig baggrund som ledelseskonsulent, så jeg behovet for en ledelsesuddannelse, hvor individuel udvikling går hånd i hånd med organisationsudvikling. På uddannelsen lærer du et ledelseskompas at kende, som fungerer både indadtil og udadtil og som er beskrevet i min bog, Kompas til indre og ydre lederskab, der er grundlag for uddannelsen.

Al læring og teori bliver på uddannelsen omsat til konkret og anvendelsesorienteret praksis, så den styrker såvel dit indre lederskab som din ydre praksis. Det har vist sig virksomt i denne proces at inddrage kunsten og den systemiske opstilling som metoder og tilgange til at få øje på den viden, der er til stede lige under bevidstheden, hvor den kreative og intuitive evne må vågne.

Samtidig hjælper disse indirekte tilgange med at skabe et dynamisk åndedræt på uddannelsen. Dette ser jeg som forbillede for den måde, lederen kan gå foran og skabe et bæredygtigt arbejdsmiljø, hvor balance på alle planer prioriteres.

I vor tid må vi være os vort sociale, globale og menneskelige ansvar bevidst. Forandring og indre lederskab starter med dig. Derfor må vi hver især bestræbe os på at træde ud af vores egen bekvemmelighedszone og ind i de andres sko og opleve verden fra deres perspektiv – og have mod til at handle. Ledelseskompasset giver dig et redskab til at skabe bevidsthed hele vejen rundt, og kunne lede fra et bevidst jeg.

Det er lederskab for fremtiden.